120 tab.
Overgangsalderen – en naturlig fase i kvinders liv
Der er nogle særlige ”milepæle” i livet hos den del af befolkningen der har to x-kromosomer – kvinderne. Den første indtræffer når en pige i puberteten får sin første menstruation som tegn på at hun er ved at blive voksen og at det er fysisk muligt for hende at blive mor. Efter 30-40 år sætter en ny fase ind, når menstruationerne ophører – den såkaldte menopause. For de fleste sker det i alderen 45-55 år.
Disse forandringer styres af hormonerne og tidspunktet de indtræffer, er i stort omfang arveligt betinget. I optakten til overgangsalderen vil man ofte gradvis opleve forandringer, f.eks. uregelmæssig menstruation, men hver tiende får ingen forvarsler og menstruationerne ophører blot. Én ud af fem begynder imidlertid at få symptomer mens de stadig har regelmæssig menstruation.
De fleste (80-85%) oplever forskellig grad af symptomer i løbet af den hormonelle omstilling i overgangsalderen. For nogle er det så generende at de søger hjælp. Typisk – og mest generende – er såkaldte hedeture som varer i nogle minutter og kan ledsages af rødme og svedudbrud. Hvis de forekommer om natten kan de forstyrre søvnen og måske skal man skifte tøj eller sengetøj, hvilket naturligvis er ret upraktisk.
På længere sigt vil der opstå ændringer i knoglevævet, kredsløbet og slimhinderne, men det vil normalt ikke bemærkes før mindst 10 år efter overgangsalderens start. Det betyder dog ikke at man ikke med fordel kan foretage tilpasse sin livsstil, for at mindske disse langtidsvirkninger eller måske snarere almindelige aldringssymptomer, da mænd mere eller mindre får de samme problemer.
Overgangsalderen – på kort sigt
Det umiddelbare ønske hos kvinder der oplever gener, er naturligvis at få dæmpet disse eller helt slippe af med dem. Den gode nyhed er at for mange er overgangsalderen ikke så slem som frygtet og symptomerne milde og forbigående. Ofte er det en stor hjælp at få en god forklaring på hvad det er der foregår.
Selv om hormonterapi er meget effektiv, er man i de senere år blevet mere tilbageholdende med at ordinere hormoner. Det skyldes at en række store undersøgelser har vist at fordelene på længere sigt overskygges af ulemperne. Derfor har mange foretrukket plantepræparater eller andre metoder som måske er mindre effektive, men sandsynligvis uden alvorlige bivirkninger.
Andre små forandringer, som også på anden måde kan være godt for helbredet omfatter at forsøge at undgå stress i dagligdagen og dyrke moderat motion – dog ikke for sent på dagen, da det kan forstyrre nattesøvnen. Hvis man klæder sig i luftigt tøj og sover i kølige omgivelser, kan det også lette hedeturene. Nogle har erfaret at stærke krydderier udløser hedeture og man kan derfor med fordel undgå disse.
For de flestes vedkommende behøver samlivet ikke at blive påvirket negativt. Generelt kan det siges at et godt forhold og en forstående partner er det vigtigste for et godt sex-liv, også efter menopausen.
Endelig er humørsvingninger og kognitive forandringer (som hukommelsesbesvær og manglende koncentrationsevne) rapporteret hos kvinder i overgangsalderen. Om det er selvstændige symptomer eller de hænger sammen med forekomsten af hedeture og deraf følgende nedsat velbefindende, er ikke undersøgt til bunds. Der er nok ingen tvivl om at fleste vil få det bedre på alle områder, hvis der bliver taget hånd om hedeturene.
Overgangsalderen – på længere sigt
Især to områder vil med tiden blive påvirket af alderen: knoglevævet og kredsløbet. Det kan her være på sin plads at søge information hos relevante organisationer som f.eks. hjerteforeningen og osteoporoseforeningen:
som har mange gode råd om hvordan man forbliver hjerte- og knoglesund så længe som muligt.
Her skal det blot nævnes at de generelle sundhedsråd som at spise alsidigt, holde den slanke linie og dyrke passende motion gavner både knogler og kredsløb. Et tilskud af D-vitamin kan i de fleste tilfælde anbefales, pga. den danske livsstil, hvor vi er meget indendørs og solen kun i en begrænset periode af året er stærk nok til at huden producerer D-vitamin |
