Bio-Fiber
[pn210400]

Bio-Fiber

  •  69,00 DKK

Vælg antal:   

  
Bookmark and Share   Anbefal til en ven  

120 Tab.

Kosttilskud

  • Øger afføringens volumen
  • Naturlige kostfibre fra sukkerroer og citrusskal
  • Ekstra højt fiberindhold: Ca. 70% kostfibre
  • Både opløselige og uopløselige fibre
  • Lette at synke
  • Fremstillet under farmaceutisk kontrol

Dosering:
4 – 12 tabletter dagligt efter behov for voksne samt børn på 11 år og derover.
Den anbefalede daglige dosis må ikke overskrides.

Kosttilskud bør ikke erstatte en varieret kost og en sund livsstil.

For bedste udnyttelse: Tag tabletterne med rigeligt væske.
Det kan være en god idé at begynde med fire tabletter Bio-Fiber daglig for så gradvist øge indtagelsen med to tabletter daglig. Bio-Fiber kan med fordel suppleres med Bio-Chrom, som hjælper til at opretholde et normalt blodsukkerniveau i kroppen.

Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide og ammende eller børn under 11 år.

Indhold:
120 tabletter = 87 g

Ingredienser:
Opløselige og uopløselige fibre fra sukkerroer* og citrusskal.
Antiklumpningsmiddel: Polyvinylpyrrolidon. Fyldemiddel: Mikrokrystallinsk cellulose. Antiklumpningsmiddel: Magnesiumsalte
af fedtsyrer og siliciumdioxid. Overfladebehandlingsmiddel: Hydroxy-propylmethylcellulose.

Opbevaring:
Stuetemperatur.
Opbevares utilgængeligt for børn.

Næringsindhold pr. anbefalet daglig dosis: 4 tabl. 12 tabl. ADT%
Kostfibre 1840 mg 5520 mg ikke fastlagt
* Anbefalet Daglig Tilførsel

Ingredienserne i dette produkt stammer ikke fra økologisk landbrugsproduktion. Udtrykket ”Bio” henviser i denne sammenhæng alene til produktets biotilgængelighed eller biokemisk organiske natur.
* Øger afføringens volumen.


Bio-Fiber:
Bio-Fiber er et kosttilskud uden tilsatte næringsstoffer. Hver tablet indeholder et afbalanceret mix på 460 mg naturlige, opløselige og uopløselige vegetabilske fiber-typer i tabletform, som stammer fra citruspektiner og sukkerroer. Sukkerroer øger afføringens volumen, hvilket er godt for din fordøjelse.

Hvad er kostfibre?
Kostfibre findes naturligt i mange uforarbejdede fødevarer. De tilhører gruppen af kulhydrater, som vi ikke eller kun i ringe grad kan fordøje, dvs. nedbryde til sukkerstof og stivelse ved hjælp af vores fordøjelsesenzymer.

Opløselige kostfibre:
Der findes to grupper af kostfibre, de opløselige og de uopløselige. De opløselige fibre bliver gelé-agtige med væske og er i stand til at binde vand i en mængde, der kan være op til 15 gange deres egen vægt. En kost med denne type fibre vil give tarmindholdet mere fylde og forlænge den tid maden opholder sig i tyndtarmen, hvor næringsoptagelsen finder sted.

Uopløselige kostfibre:
Uopløselige fibre kan også suge noget vand, men ikke nær så meget. Denne type af fibre vil reducere den tid maden opholder sig i tarmen og vil ligesom de opløselige fibre give tarmindholdet mere fylde.

Fibre og tarmflora:
En normal tarm indeholder cirka 1 kg og hos nogle mennesker helt op til 2 kg tarmbakterier fordelt på typisk 160 forskellige bakteriearter. Disse tarmbakterier nedbryder de svært fordøjelige proteiner og kulhydrater fra vores kost, og de lever af fiberstoffer fra vores kost. Den kost, vi spiser, har derfor betydning for antal og fordeling af forskellige bakteriearter.

Danske kostvaner:
Danske kostvaner har ændret sig over de seneste 100 år. For 100 år siden udgjorde fiberrige kornprodukter, frugter og grøntsager en væsentlig del af kosten. Mange ernæringseksperter anbefaler, at vi øger vores indtag af fiberrige fødevarer på bekostning af mere forarbejdede fødevarer med reduceret fiberindhold. Alt sammen noget som giver en god tarmfunktion.

Hvad er de forskellige slags fibre?
Cellulose er en type kulhydrat, som mennesker ikke kan fordøje, da vi ikke
producerer enzymer,der kan nedbryde det. Det findes i planters cellevægge.
I kosten findes cellulose naturligt i frugt og grønt. Cellulose opsuger kun
meget lidt væske.

Hemicellulose er ligesom cellulose en type ufordøjeligt kulhydrat. Sammen med stoffet pektin danner det en omgivende matrix omkring cellulosefibrene i planternes cellevægge.

Pectin ses somme tider stavet Pektin. Pectin er et ufordøjeligt kostfiber, som findes i de fleste cellevægge, mest i ikke-træagtige planter. I umoden frugt er pektinet overvejende uopløseligt, men i moden frugt bliver pectinet mere vandopløseligt pga. påvirkning fra enzymer. Pectin bruges bl.a. til at lave gelé.

Lignin regnes ikke som et kulhydrat, men tilhører sin egen gruppe af stoffer. Det findes i varierende mængde i planters cellevægge. Det er lignin, der er ansvarlig for træets styrke.
Lignin er stort set helt ufordøjeligt.

Godkendte egenskaber:
Bio-Fiber med sukkerroefibre som:

  • Bidrager til at øge afføringens volumen

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde denne vare.

Skriv anmeldelse

Kunder der har købt dette produkt, har også købt
Brands
Brand Info
Tilmeld nyhedsbrev
Åbningstider

Man – Fre:   10.00 – 17.30
Lørdag:        10.00 – 14.00

Netbutikken holder altid åben!



Produkter Produkter